Beskrivelse
Opskriften findes også i en engelsk udgave
Opskriften er tænkt som en barselsgave til en lille ny verdensborger.
Opskriften indeholder én str ca. 1 – 3 mdr. Der er opskrift på trøje, bukser og hue.
Trøjens overvidde: ca. 44 cm og længden fra skulder og til nederste kant ca. 24
Bukser: Målt sidesømmens længde incl rib 38 cm. Hoftens omkreds 42 cm
Hue: højde 12 cm. Omkreds ca 35 cm
Strukturtrøjen er strikket oppefra og ned, frem og tilbage. Knapstolpen langs venstre side er strikket i ét med trøjen.
Ærmerne strikkes rundt. Der er ingen generende sømme og kun få ender at hæfte, når den er strikket færdig.
Bukserne har 6 cm rib foroven og i benene og ellers glatstrikkede med forhøjning bagpå vha. vendepinde.
Bukserne strikkes rundt – ligeledes huen.
Strikkefasthed: 22 m i glatstrikning på p 3.5 mm. Brug den størrelse pind du skal bruge for at opnå strikkefastheden. Brug en rundpind 60 eller 80 cm. Evt. strømpepinde eller brug Magic loop til ærmerne, der strikkes rundt
Sættet i Duo garn 50 gr/ 115 m fra Sandnes Garn: Der bruges 100 gr til trøje, 60 gr bukser og 19 gr til huen
Sættet i Merinoull 50 gr/ 105 m fra Sandnes Garn: Der bruges 125 gr til trøje, 84 gr til bukser og hue 21 gr.
Til trøjen bruges 5 raglanmarkører og 6 knapper 15 mm







