Beskrivelse
Strik blusevesten i uld og du får en dejlig ”luner” til at have uden på en langærmet T-shirt eller skjortebluse.
Strik den i et sommergarn – og du har en sommerbluse.
Toppen er strikket i ét stykke – oppefra og ned. Den er nem at strikke og kræver meget lidt montering. Den er strikket med forhøjet nakke vha. vendestrik.
Den er strikket med rundt bærestykke til at begynde med – senere inddeles til raglan på den sidste del af bærestykket. Fordelen ved dette er, at du kan få den overvidde, du ønsker enten ved at lave flere eller færre udtagninger
Forstykket er lidt viddere end bagstykket, idet der laves udtagningerne foran til brystet.
Strikkefasthed: 18 m på p 4.5 mm i glatstrik = 10 cm. Brug den pindestr du skal bruge for at opnå strikkefastheden
Her er brugt rundpinde i forskellige længder str. 4.5 mm og str 4 mm til hals- og ærmekanter. Garnet på modellen er ”Taormina” farve nr 08 fra Mayflower 200 gr/600 m.
Størrelsen: Blusens færdige overvidde er i 8 størrelser fra 94 cm – 152 cm færdig overvidde.
A | B | C | D | E | F | G | H | ||
Ca str | 37 | 40 | 43 | 46 | 49 | 52 | 56 | 60 | |
Færdige overvidde | 94 | 101 | 109 | 117 | 124 | 132 | 142 | 152 | cm |
Vejl. garnforbrug | 600 | 700 | 800 | 950 | 1050 | 1150 | 1250 | 1350 | m |
Vælg den størrelse, der kommer tættest på den overvidde du ønsker. Den sidder pænt både tæt til og med ekstra overvidde