Britt

Beskrivelse

Britt er en topdown bluse som foroven har rundt bærestykke. Halskanten og de øvrige kanter er strikket i et meget let vævemønster.

Derefter formes en højere nakke vha. vendepinde. Ligeledes er der et enkelt hulmønster på bærestykket.

Nederst på bærestykket er der strikket raglanudtagninger for at opnå den ønskede dybde til ærmegabet. Fordelen ved raglanudtagningerne er også, at blusen kan gøres større eller mindre mht. overvidden.

Den er nem at strikke og kræver meget lidt montering. Når bærestykket er færdigt deles til krop og ærmer. Du kan evt. strikke mere vidde over hofterne.

I opskriften og på modellen er lavet en lille slids i siden. Den kan udelades. (Der er vejl. til hvordan du giver den mere vidde over hofterne).

Strikkefasthed: 16 m = 10 cm i bredden. Der strikkes i højden efter mål i cm.

Garn: På modelfoto er brugt Drops Nord fv. 11 sammen med en tråd Drops Kid – Silk Mohair i fv. 33.

Vælg et garn som giver dig strikkefastheden. Garnmængden er vejledende i meter og du skal bruge samme antal meter af mohairen som af alpakaen, hvis du strikker med to tråde.

Vejledende garnmængde er til én tråd, der matcher strikkefastheden.

Du skal bruge: Rundpinde i forskellige længder fx str. 5.5 mm og 4.5 mm til kanterne eller det du skal bruge for at få strikkefastheden. Evt. strømpepinde til ærmer eller teknikken Magic Loop.

Videolinks i opskriften til forskellige teknikker. Opskriften er opsat meget overskueligt for hver enkelt størrelse.

Størrelser: Trøjens færdige overvidde er i 10 størrelser fra 90 – 137 cm. Vælg gerne at strikke en størrelse, der giver dig god bevægelsesfrihed fx 5 – 10 cm. Overvidden kan justeres ved flere eller færre raglanudtagninger

A B C D E F G H I J  
Str ca. 36 38 40 42 44 46 48 50 52 54
Færdig overvidde 90 95 100 105 110 115 120 125 132 137 cm
Garn vejl. én tråd 750 800 900 975 1025 1100 1125 1200 1225 1275 m