Farveglade Voksne

Beskrivelse

Let og luftig trøje med rundt bærestykke strikket på tykke pinde – Du kan hurtigt få dig en dejlig vams.

Trøjen kan bruges af både mænd og kvinder – farvevalget bestemmer

Ønskes lidt større overvidde kan dette reguleres ved at slå et par ekstra m op under ærmet

Trøjen er strikket i ét stykke – oppefra og ned begyndende med et midlertidigt opslag, så maskerne til hals senere blot sættes på rundpind og halskanten strikkes, som du ønsker den evt. med forhøjet nakke. Den er nem at strikke og kræver meget lidt montering.

Det er en god måde at få anvendt garnrester på. Her er strikket med 3 tråde.

De to af trådene er gennemgående hele arbejdet igennem – nemlig Tweed me Please (50 gr/270 m) og Kid Silk Mohair.

Den 3. tråd er forskellige rester højlandsuld i lilla nuancer. Denne tråd skiftes ud efter humør og ønsket effekt.

Det runde bærestykke med stribemønster kan varieres i det uendelige.

I opskriften er lagt op til, at du selv bestemmer antallet og bredden af dine striber. Her har du mulighed for at være kreativ og skabe din egen unikke trøje.

Den kan strikkes lige ned eller med let A-form til at skjule diverse ”buler”

Strikkefasthed:12 m = 10 cm. Antal pinde i højden er ikke vigtig, da der strikkes efter cm mål

Garn og pinde, der vil kunne opfylde strikkefastheden. Jeg har brugt rundpinde i forskellige længder str. 8 mm og str 7 mm til kanterne.

Størrelsen: Trøjens færdige overvidde er i 10 størrelser fra 91 – 137 cm. Den er også lavet i børnestørrelser.

Garnforbrug vejl: Tweed Me Please sammen med Kid Silk Mohair som gennemgående farver og rester af højlandsulden i forskellige nuancer.

Tweed Me Please kan erstattes af højlandsuld. Garnet er købt hos garnudsalg.dk

i cm A B C D E F G H I J
Blusens færdige overvidde  

91.5

 

96.5

 

101.5

 

106.5

 

112

             117  

122

 

127

 

132

 

137

Brystmål ca 84 89 cm 94 cm 99 cm 104 109 114.5 120 124.5 129.5
Vejl. garnforbrug i meter af hver  

500

 

550

 

600

 

650

 

700

 

750

 

800

 

830

 

850

 

900