Helårstop

  • Strikkes nedefra og op
  • Størrelser ca. 38 – 50
  • Færdig overvidde: fra 99 cm – 130 cm (se skemaet)
  • Strikkefasthed: 22 m
  • Vejl rundp. 3.5 mm – 4 mm. Til kanter 3 mm
  • Pris: 40 kr
  • https://ellenlarsendesign.dk/kontakt-mig/

Beskrivelse

En sommertop på varme sommerdage, kan man altid bruge. En lun top strikket i uld er dejlig på kolde dage over en langærmet T-shirt.

Toppen er strikket rundt nedefra og op i glatstrik. For- og bagstykke strikkes fladt fra ærmegabet og op til skulderen,

samtidig strikkes ærmegabets kanter færdig med det samme. I halsudskæringen samles til sidst masker op

og der strikkes en retrille kant ud i ét på en lang rundpind (80 cm)

Den lille knaplukning kan laves med eller uden knaphuller.

Strikkefasthed: 22 m på p 3.5 – 4 mm i glatstrik = 10 cm. Brug den pindestørrelse, som du skal bruge for at opnå strikkefastheden.

Her er brugt rundpinde i forskellige længder 60 og 80 cm str. 3.75 mm og str 3 mm til halskanten.

Garn: Brug et garn, der passer til strikkefastheden. Her er brugt Bora Bora fra Mondial med løbelængde ca. 280 m/100 gr.

Det er 70 % bomuld og 30 % bambus. Et dejligt sommergarn.

Varianter af modellen til efterår og vinter er strikket i ”Da Capo” fra Mayflower.

Den grå med snydesnoninger er strikket i Blackhill Højlandsuld sammen med en superfin alpaka

Størrelsen: Toppens færdige overvidde er i 5 størrelser fra 99 cm – 130 cm færdig overvidde.

A B C D E  
Ca str 38 42 44 48 50
Færdige overvidde ca. 99 107 114 122 130 cm
Længde ca. 51 51 52 53 56 cm
Vejl. garnforbrug i meter 850 900 950 1050 1100 m