Beskrivelse
”Hestemulen” – navnet hentyder til den blødhed, som hestens mule har. Enkel er den i sit udtryk. Cardiganen strikkes ud i ét.
Ingen ærmer, der efterfølgende skal sys i. Med dens talje og ”indsatte” ærme, har den en nærmest skræddersyet og feminin facon og er både klassisk og tidløs.
Taljen kan evt. udelades. En cardigan til hverdag eller fest afhængig af dit garnvalg.
Denne opskrift er baseret på, at cardiganen strikkes frem og tilbage, men du kan vælge at strikke rundt og efterfølgende klippe op.
”Hestemulens ærmer strikkes ind i ærmegabet – oppefra og ned med vendestrik, hvorved ærmekuplen dannes.
Hals- og knapkanten strikkes til sidst. Cardiganen kan prøves og justeres til undervejs, så du er sikker på, at ærmerne får den ønskede længde,
og cardiganen den rigtige pasform. Monteringen er derfor minimal.
Denne er strikket med 2 tråde: Blackhill Linwool sammen med Blackhill Kid Silk Mohair.
Andet garn kan naturligvis anvendes, blot strikkefastheden overholdes.
Der er links til de forskellige teknikker, der er brugt – samt en illustrerende fotoserie.
Garnforbrug til foto med overvidde 105 cm – strikket på p 4. Kanterne p. 3.5. Denne er strikket med 2 tråde: Blackhill Linwool fv. 19 ca. 225 gr sammen med Blackhill Kid Silk Mohair fv 11 ca. 60 gr. Andet garn kan naturligvis anvendes, blot strikkefastheden overholdes.
Der er links til de forskellige teknikker, der er brugt – samt en illustrerende fotoserie.
Opskriften er i 11 størrelser, hvor den færdige overvidde og vejl. garnforbrug i meter ses herunder:
A |
B |
C |
D |
E |
F |
G |
H |
I |
J |
K |
|
86 |
92 |
96 |
102 |
106 |
112 |
118 |
122 |
128 |
132 |
136 |
cm |
850 |
950 |
1000 |
1100 |
1150 |
1200 |
1300 |
1400 |
1450 |
1500 |
1550 |
m |