Beskrivelse
”Hverdagsvarm” er en klassisk cardigan strikket oppefra og ned med raglanudtagninger og A-facon.
Den har et enkelt udtryk og en behagelig pasform, der gør den perfekt som varm hverdagstrøje i den kolde tid.
Halsrundingen formes med venderækker, hvorefter der strikkes frem og tilbage.
Den åbne model gør den nem at tage af og på, og den bløde uld giver god varme. En trøje man har lyst til at bo i – igen og igen.
Strikkefastheden 18 m x 27 omgange = 10 x 10 cm i glatstrikning.
Her er brugt p 4.5 mm. Til kanterne kan bruges 4 mm. Brug den pindestr. som du skal anvende for at opnå strikkefastheden.
Der bruges rundpinde i forskellig længde og evt. strømpepinde eller teknikken Magic Loop til ærmerne.
Garn: Her er brugt Drops Karisma i farve 50. Alternativ er: Drops Extrafine Merino eller fx Hjertegarn Lima. Du kan også bruge 2 tråde Blackhill Højlandsuld
Garnforbrug er vejl. og angivet til et garn, der matcher strikkefastheden. Det kan variere noget afhængig af længden du ønsker.
Overvidden er cardiganens færdige mål
| A | B | C | D | E | F | G | H | I | J | K | L | M | N | |
| Overvidde | 87 | 92 | 98 | 102 | 106 | 111 | 118 | 121 | 127 | 133 | 137 | 142 | 148 | 152 |
| Længde | 52 | 53 | 54 | 55 | 56 | 57 | 58 | 58 | 60 | 61 | 62 | 63 | 64 | 65 |
| Garn i meter |
820 |
880 |
920 |
980 |
1020 |
1080 |
1140 |
1200 |
1260 |
1320 |
1380 |
1440 |
1480 |
1540 |
