Beskrivelse
Blusen er strikket oppefra og ned i glatstrikning med striber i perlestrik. Den er nem at strikke og kræver meget lidt montering.
Faktisk skal der kun samles masker op til halskant efterfølgende og hæftes ender.
Den er strikket med forhøjet nakke, som formes ved at strikke frem og tilbage i begyndelsen. Ingen vendestrik.
Den har en smuk pasform, da raglanudtagningerne begynder helt oppe ved halsen.
Til sidst samles masker op i halsåbningen og halsen strikkes, så den passer dig.
Blusen kan prøves undervejs, så overvidden mv. kan justeres
Du kan selv bestemme hvor brede dine perlestriber skal være eller strik blusen helt glat
Strikkefasthed: 20 m x 28 p = 10 x 10 cm.
Garn og pinde, der vil kunne opfylde strikkefastheden. Jeg har strikket i garnet ”Line” fra Sandness farve nr 6311.
Drops Belle eller Cecilia fra Svartefaaret er lignende garner, som kan bruges
Jeg har brugt pinde str. 4 og 3.5 til kanterne.
Størrelsen: Blusens færdige overvidde er i cm incl. bevægelsesfrihed – vælg den størrelse, der giver dig den ønskede overvidde
| i cm | A | B | C | D | E | F | G | H | I | J |
| Blusens færdige overvidde |
90 |
94 |
100 |
106 |
110 |
116 |
120 |
126 |
130 |
136 |
| Ca. brystmål | 84 | 89 | 94 | 100 | 104 | 109 | 115 | 120 | 125 | 130 |
| Bundfarven i meter | 900 | 950 | 1000 | 1100 | 1200 | 1300 | 1350 | 1400 | 1500 | 1550 |
Model D på foto vejer 450 gram


