Beskrivelse
“Miss Forårsrul” er let og hurtig at strikke. Du kan strikke den i bomuld, hør eller silke til en kølig sommeraften eller uld til vinterbrug med lange ærmer, som også er beskrevet i opskriften.
Den har V-udskæring med en lille ribkant, som afsluttes med en let rullekant. Du kan naturligvis afslutte med kant efter eget ønske.
“Miss Forårsrul” er strikket oppefra og ned i ét stykke. (Topdown). I begyndelsen strikkes frem og tilbage, mens V-udskæringen formes.
Når V-udskæringen er færdig, samles arbejdet og der strikkes rundt resten af arbejdet.
Monteringen består blot i at samle masker op i halsudskæringen for at lave den sidste finish vha. en halskant – her med ”forårsrul” og derefter hæfte ender.
Du kan vælge en alm. ribkant eller andet. Du kan strikke den med talje, hvis du ønsker det – instruktion i opskriften. På min model er der kun taget ud til lidt breddere hofter
Strikkefasthed: 20 m x 28 rækker på rundpind 4 mm, eller den pindestr, du skal bruge for at opnå strikkefastheden. Du kan bruge en mindre pindestr. fx 3.5 mm til ribkanterne
Garn: Drops Belle eller Line fra Sandness (50 gr = 110 m) Et hvilket som helst garn, hvor strikkefastheden kan opnås, kan bruges. Jeg har valgt 2 farver, hvor jeg har brugt ca 150 m mere af bundfarven end kontrastfarven.
Fordelen ved at strikke oppefra og ned er, at den kan prøves undervejs og vidden kan reguleres med flere eller færre raglanudtagninger.
Færdig overvidde i 10 størrelser fra 91.5 – 137 cm (36 – 54)
36 |
38 |
40 |
42 |
44 |
46 |
48 |
50 |
52 |
54 |
|
Overvidde i cm |
91.5
|
96.5 |
101.5 |
106.5 |
112 |
117 |
122 |
127 |
132 |
137 |
Vejl garn i m til langt ærme ca 300 m mindre til kort |
750 |
800 |
900 |
950 |
1000 |
1100 |
1125 |
1200 |
1225 |
1250 |