Ønsketrøjen

  • Top down
  • Størrelser XS – XXL
  • Færdig overvidde 84,88,95,101,107,116 og 137 cm
  • Strikkefasthed: 19 m og ca. 28 pinde
  • Vejl rundp. 4.5 mm – 4 mm til kanter
  • Pris: 40 kr
  • https://ellenlarsendesign.dk/kontakt-mig/

Beskrivelse

”Ønsketrøjen” er strikket ud i ét – oppefra og ned. Der startes med halskanten i rib. Den forhøjede nakke strikkes vha. vendepinde, hvorefter der strikkes rundt resten af arbejdet. Den er nem at strikke, ingen sammensyninger – kun ender at hæfte til sidst. Opskriften er at betragte som en basisopskrift, hvor du selv har mulighed for at være kreativ, hvad angår fx strukturstrik eller evt. striber. På foto her er valgt striber kun på ærmerne i forskellige grøn- og blålige nuancer fundet i restekassen. Den kan strikkes til både mænd og kvinder. Der kan tages ud over hofterne til den feminine model og evt. slids i ribkanten forneden (som foto)

Trøjen er strikket i én tråd Blackhill Højlandsuld sammen med én tråd Blackhill Superfine alpaka – men vælg gerne et andet garn, hvor du strikker med ét garn i stedet for med en følgetråd – blot strikkefastheden overholdes. Denne er strikket på p 4.5 mm. Til kanterne er brugt 4 mm. Brug den pindestørrelser du skal anvende for at opnå strikkefastheden.

Garnforbrug er vejl. og angivet til ensfarvet trøje i et garn, der matcher strikkefastheden 19 m x 28 omg = 10 x 10 cm i glatstrik. Der må gerne være ca. 5 – 10 cm bevægelsesfrihed.

Str: XS – XXL

 

A B C D E F G H
Færdig overvidde 84 88 95 101 107 116 126 137 cm
Hel længde ca. 56 58 60 60 62 62 62 62 cm
Vejl garn i meter ca. i et garn, der matcher strikkefastheden  

950

 

1000

 

1100

 

1150

 

1200

 

1350

 

1500

 

1650

 

m