Regnbuetrøjen

  • Strikkes oppefra og ned
  • Str: fra 1 – 10 år
  • Færdig overvidde: 58 – 80 cm
  • Strikkefasthed: 22 m = 10 cm i bredden
  • Vejl. p 3.5 eller 4 mm evt. 3 mm til ribkanter
  • Pris: 40 kr
  • https://ellenlarsendesign.dk/kontakt-mig/

Beskrivelse

”Regnbuetrøjen” er strikket ud fra en god og enkel basisopskrift. Den er strikket oppefra og ned.

Først strikkes halsen, som kan laves enkel eller ombukket. Dernæst strikkes forhøjet nakke vha. vendepinde.

Forhøjet nakke giver bedre pasform, men kan sagtens udelades.

Der fortsættes med raglanudtagninger til ønsket overvidde, som kan justeres med flere eller færre udtagninger.

Ærmerne sættes på ”hvil” og kroppen strikkes færdig. Derefter ærmerne.

Farvespillet afhænger naturligvis af, hvilket garn du vælger.

Den strikkes altså ud i ét og der er kun få ender at hæfte, når den er strikket færdig.

Størrelserne er vejl. 1 – 10 år

Strikkefasthed: 22 m i bredden på p. 3.5 – 4 mm. Der er brugt 3 mm til kanterne. Brug den størrelse pind du skal bruge for at opnå strikkefastheden. Rundpinde 40 og 60 cm.

Garn: Brug et garn, der passer til strikkefastheden. Her er brugt Bora Bora fra Mondial med løbelængde ca. 280 m/100 gr. Det er 70 % bomuld og 30 % bambus. Farve 924

A B C D E F
Vejl. str. i år 1 2 4 6 8 10
 

Færdig overvidde i cm

 

58

 

64

 

67

 

71

 

75

 

80

 

Garnforbrug ca. meter

 

400

 

450

 

500

 

600

 

700

 

800

 

Der bruges evt. strømpepinde til ærmer eller Magic Loop – metoden samt markører