Beskrivelse
Sommerbrise24 er en feminin bluse til den kølige brise forår og sensommer. Den er strikket oppefra og ned (top-down). Findes med samme strikkefasthed til pigebørnene.
Den er nem at strikke og kræver meget lidt montering. Der begyndes med et midlertidigt opslag. Øverst på bærestykket er strikket en ribkant med et lille twist, som går igen nederst på blusen og ærmerne.
Når bærestykket er færdigt strikkes venderækker for at gøre ryggen højere for en bedre pasform, inden krop og ærmer deles. Alle kanter er afsluttet med en smal i-cord kant eller i rib efter eget valg.
Synes du halsen er for tæt er der et fif i opskriften til at gøre den mere åben. Der er desuden mulighed for mere vidde over hofterne.
Strikkefasthed: 24 m = 10 cm i bredden. Da der strikkes i cm er antal rækker i højden ikke så vigtig her. Der findes også opskrift til en Sommerbrise28
Garn og pinde: Blusen kan strikkes i fx Blackhill Silkwool (foto), Summer Cashmere eller til den lidt varmere udgave Blackhill Linwool. Vælg blot et garn efter årstiden og som giver dig strikkefastheden. Garnmængden er vejledende i meter.
Rundpinde i forskellige længder fx 3 – 3.5 mm og maskemarkører i forskellige farver
Størrelser: Trøjens færdige overvidde er i 11 størrelser fra 86 – 137 cm. (str 34 – 54) med god bevægelsesfrihed afhængig af, hvilken størrelse du vælger i forhold til brystmål.
Anbefaling: Vælg til denne model en størrelse, der ligger tæt på brystmålet – men det er naturligvis smag og behag
A | B | C | D | E | F | G | H | I | J | K | ||
Str ca | 34 | 36 | 38 | 40 | 42 | 44 | 46 | 48 | 50 | 52 | 54 | |
Overv. | 86 | 91 | 96 | 101 | 105 | 112 | 117 | 122 | 127 | 132 | 137 | cm |
brystmål | 78 | 84 | 89 | 94 | 99 | 104 | 109 | 115 | 120 | 125 | 129 | cm |
Garn i meter | 1100 | 1150 | 1200 | 1300 | 1400 | 1450 | 1500 | 1575 | 1650 | 1725 | 1800 | m |