Beskrivelse
”StoreMusling” er strikket i ud i ét – oppefra og ned. Forhøjet nakke og den runde halsudskæring formes ved at strikke frem og tilbage i starten,
hvorefter der strikkes rundt resten af arbejdet. Halskanten strikkes til sidst. Den er nem at strikke og kræver meget lidt montering.
Opskriften er at betragte som en basisopskrift, hvor du selv har mulighed for at være kreativ, hvad angår fx strukturstrik eller evt striber.
Den kan strikkes til både mænd og kvinder
Opskriften findes også til børn som ”LilleMusling” (købes begge opskrifter sammen er der en rabat på 15 kr)
Strikkefasthed: 24 m = 10 cm.
Garn og pinde, der vil kunne opfylde strikkefastheden. Jeg har brugt rundpinde i forskellige længder 3.5 mm og 3 mm til ribkanterne.
På fotoet er brugt Miranda fra Cewec.
Færdig overvidde: 91.5 – 137 cm. Opskriften er med god bevægelsesfrihed.
A | B | C | D | E | F | G | H | I | J | |
Trøjens færdige overvidde i cm | 91.5 | 96.5 | 101 | 106 | 112 | 117 | 122 | 127 | 132 | 137 |
Brystmål ca i cm | 84 | 89 | 94 | 99 | 104 | 109 | 115 | 120 | 125 | 130 |
Vejl garnforbrug i meter | 1150 | 1200 | 1300 | 1350 | 1450 | 1500 | 1575 | 1650 | 1750 | 1800 |
Mål din overvidde rundt om brystet og vælg den størrelse, der kommer tættest på. Der er indregnet god bevægelsesfrihed. Fordelen ved at strikke oppefra er, at den kan prøves undervejs og justeres til. Overvidden kan fx også reduceres eller øges vha. det antal masker, der slås op under ærmet.