Beskrivelse
Opskriften findes til voksne her: https://ellenlarsendesign.dk/produkt/strikop-voksne/
Denne trøje er meget begyndervenlig. Den strikkes nedefra og op. Opskriften kan bruges som basisopskrift for uendelig mange varianter.
Du strikker fire dele, som efterfølgende sys sammen med madrassting, som du får vejledning til.
Du kan strikke den udelukkende med retmasker eller glatstrikning. Du kan vælge den ensfarvet, med få eller mange farver – eller måske finde et strukturmønster.
Kroppen strikkes som et rektangel, hvor øverste del af kroppen har samme vidde som nederste del, hvilket giver en løs og rummelig trøje.
Ærmet er tilsat, så sammensyningen falder nedenfor skulderen.
StrikOp – en rummelig trøje med tilsat ærme
Færdige overvidde: ca. 66 cm – 86.5 cm. Alder ca. fra 3 – 12/14 år.
Strikkefastheden: 16 m = 10 cm. Vejledende pinde 5 – 6 mm. Her er brugt pind 5 mm
Trøjen på foto er strikket i rester af Mondial Dolce Mohair og Cewec CPH, hvor 50 gr har løbelængde på 150 m. Vælg et garn, du kan lide – blot strikkefastheden overholdes. Der strikkes efter mål, så antal omgange i højden er ikke afgørende for et godt resultat.
Vejledende garnforbrug i meter, der matcher strikkefastheden 16 m
Mål i cm | A | B | C | D | E |
Brug brystmål fremfor alder – men svarer ca. i alder til | 3 – 5 år | 6 – 8 år | 8 – 10 år | 10 – 12 år | 12 – 14 år |
Aktuel brystmål målt rundt under armhulen | 58 | 63 | 68 | 73 | 78 |
Trøjens færdige overvidde | 66 | 71 | 76 | 81.5 | 86.5 |
Trøjens længde fra top af skulder til nederste kant | 35.5 | 40.5 | 45.5 | 51 | 56 |
Trøjeærmets længde målt fra midt bag til håndled | 48.5 | 53.5 | 58.5 | 63.5 | 67.5 |
Ærmegabets dybde på trøjen | 16.5 | 18 | 19 | 20.5 | 21.5 |
Garn vejl ca. meter | 375 | 450 | 550 | 650 | 725 |
Her er brugt mange farver og rester. Du kan hæfte ender eller blot binde farverne sammen to og to, så du har styr på enderne og siden klippe frynserne til.