Vintervarmer

Beskrivelse

Under en flyverdragt eller andet overtøj kan en tyk sweater ofte fylde for meget, så kan det være godt med en lun vest – her med et lille ærme, så skulder og krop holdes varm

Du kan strikke den ensfarvet eller stribet, hvis du har nogle rester, der skal bruges

Vintervarmeren kan strikkes som vest eller trøje, hvis du giver den lange ærmer, som også er med i opskriften. Den er hurtig og nem at strikke.

Den er strikket oppefra og ned og strikkes ud i ét.

Knaplukningen gøres færdig, mens bærestykket strikkes frem og tilbage på rundpind. Herefter strikkes resten af vesten/trøjen rundt.

En god, grundig og overskuelig opskrift til både drenge og piger afhængig af farvevalget. Du kan strikke den ensfarvet eller evt. stribet som her.

Der strikkes kun ét knaphul – de øvrige knapper er til pynt

Garn: Her er brugt har Drops Nepal  (50 gr/75 m) til den hvide og til den i brune nuancer er det garnet Taormina fv 08 fra Mayflower, der laver striberne

Materiale: Rundpinde 40 – 60/80 cm, maskemarkører, 3 – 4 knapper

Strikkefasthed: 18 m på pind 5 mm. Kanter kan evt. strikkes på p 4.5 mm

Størrelse: ca.  6 mdr – ca. 6 – 8 år. Den færdige overvidde fra ca. 52 – 70 cm.

Vesten/trøjen sidder pænt til. Der er indregnet  5 – 7 cm til den positive side – men dette kan jo sagtens justeres med ekstra raglanudtagninger, når den prøves.

Det er fordelen ved at strikke oppefra. Garnet her er beregnet til en ensfarvet. På foto er brugt ca. lige meget af hver farve.

Str A B C D E F G
Færdig overvidde ca 52 cm 55 cm 58 cm 60 cm 63 cm 66 cm 70 cm
Brystmål ca. 47 cm 50 cm 53 cm 55 cm 58 cm 60 cm 63 cm
Vejl. alder 6 – 9 mdr 9 – 12 mdr 1 – 2 år 2 – 3 år 4 – 5 år 5 – 6 år 6 – 8 år
Vejl garn meter vest 175 200 230 275 300 350 375
Vejl garn meter trøje 250 300 350 375 450 525 600