Løssluppen børnebluse

Beskrivelse

”Løssluppen barnebluse” – en blød og sjov bluse med masser af tekstur og personlighed – perfekt til små kroppe med stor energi!

Findes også til løsslupne voksne her:

Blusen strikkes oppefra og ned med raglanudtagninger og afsluttes med i-cord kanter, som giver et fint, men samtidigt råt udtryk.

Forhøjet nakke og den runde halsudskæring formes ved at strikke frem og tilbage i starten, hvorefter der strikkes rundt resten af arbejdet.

Strikket i bouclé- eller flamegarn på pind 8, får du hurtigt en bluse med masser af fylde, struktur og spil – uden at det kræver andet end helt enkle retmasker.

Ideel til børn, der gerne må se lidt vilde ud (og være det!), men stadig klædt i noget blødt og rart.

Strikkefasthed: 12 m = 10 cm.

Garn og pinde, der vil kunne opfylde strikkefastheden. Her er brugt rundpind 8 mm, som sørger for fart og fylde.

Til i-cordkanterne er brugt p 6 mm. Garnet, der gør arbejdet er Cotton Sky (50 gr/190 m) sammen med Tynn Line fra Sandnes (50 gr 220 m)

Størrelsen: Trøjens færdige overvidde er i 5 størrelser fra 66 – 86 cm med ca. 7 – 8 cm bevægelsesfrihed

Alder ca: 3 – 12/14 år

 

i cm A B C D E
Blusens færdige overvidde i cm 66 71 76 81 86
Brystmål ca. 58 63 68 74 78
Garnforbrug vejl. i meter x 2 250 m 300 m 375 m 450 m 500 m

 

Mål din overvidde rundt om brystet og vælg den størrelse, der kommer tættest på. Der er indregnet lidt bevægelsesfrihed, men fordelen ved at strikke oppefra er jo, at den kan prøves undervejs og justeres til fx ved et par ekstra raglanudtagninger.