Løssluppen raglanbluse

Beskrivelse

”Løssluppen raglanbluse” – en bluse med attitude og tekstur til dig, der elsker store pinde.

Denne raglanbluse er strikket ud i ét – oppefra og ned. Forhøjet nakke og den runde halsudskæring formes ved at strikke frem og tilbage i starten,

hvorefter der strikkes rundt resten af arbejdet. Der afsluttes med i-cord-kanter, der giver et elegant finish til det ellers rå og legende udtryk.

Perfekt som et farverigt indslag til garderoben. Den kan naturligvis også strikkes i en mere afdæmpet farve

Den anvendte garn gør det meste af arbejdet. Den anvendte bouclé-effekt i garnet skaber liv og variation i strukturen.

Opskriften findes også til børn som ”Løssluppen barnebluse”.

Strikkefasthed: 12 m = 10 cm.

Garn og pinde, der vil kunne opfylde strikkefastheden. Her er brugt rundpind 8 mm, som sørger for fart og fylde.

Til i-cordkanterne er brugt p 6 mm. Garnet, der gør arbejdet er Cotton Sky (50 gr/190 m) sammen med Tynn Line fra Sandnes (50 gr 220 m)

Størrelsen: Trøjens færdige overvidde er i 10 størrelser fra 91.5 – 137 cm med ca. 7 – 8 cm bevægelses-frihed

 

A B C D E F G H I J
Trøjens færdige overvidde i cm 91.5 96.5 101 106 112 117 122 127 132 137
Brystmål ca. i cm 84 89 94 99 104 109 115 120 125 130
Vejl garnforbrug i meter x 2 550 600 650 700 750 800 850 900 925 950

 

Mål din overvidde rundt om brystet og vælg den størrelse, der kommer tættest på.

Fordelen ved at strikke oppefra er, at den kan prøves undervejs og justeres til.

Overvidden kan fx også reduceres eller øges vha. det antal masker, der slås op under ærmet eller med flere eller færre raglanudtagninger.