Beskrivelse
”Romeo” er strikket oppefra og ned ud i ét. En let raglantrøje – hel enkel og klassisk med forhøjet nakke og rund halsudskæring. Herunder kan indsættes en aftagelig rullekrave. Trøjen findes i en kvindelig udgave som ”Julie” se her: https://ellenlarsendesign.dk/produkt/julie/
Hurtig at strikke med meget lidt montering efterfølgende. Kun få ender, der skal hæftes. Ingen sammensyninger.
Modellen er strikket i Ylle fra Järbo garn men vælg gerne et andet garn, blot det overholder strikkefastheden fx Blackhill højlandsuld sammen med superfine alpaka. Denne er strikket på p 4.5 mm. Til kanterne er brugt 4 mm. Brug det du skal for at opnå strikkefastheden
Garnforbrug er vejl. og angivet til et garn, der matcher strikkefastheden 19 m x 28 omg = 10 x 10 cm i glatstrik. Du skal regne med 100 gr til rullekraven ekstra, hvis du ønsker at strikke denne med
Str XS er beregnet til den unge teenager
Ønsker du at strikke med diagram som på Ditlevs Vintertrøje, så bestil blot diagrammet med (tilføjet 14.02.21)
XS | S | M | L | XL | XXL | ||
Færdig overvidde | 82 | 95 | 105 | 116 | 126 | 137 | cm |
Hel længde ca. | 55 | 65 | 68 | 68 | 70 | 72 | cm |
Vejl garn i meter ca. i et garn, der matcher strikkefastheden |
900 |
1100 |
1300 |
1400 |
1600 |
1750 |
m |