Vinterluner

  • Top down
  • Størrelser ca. 36 – 60
  • Færdig overvidde: fra 94 cm – 152 cm (se skemaet)
  • Strikkefasthed: 16 m
  • Vejl rundp. 4.5 mm – 4 mm til ribkanter
  • Pris: 40 kr
  • https://ellenlarsendesign.dk/kontakt-mig/

Beskrivelse

Strik vinterluneren i uld og du får en dejlig ”blusevest” til at have uden på en langærmet T-shirt eller skjortebluse.

Den er strikket i ét stykke – oppefra og ned. Den er nem at strikke og kræver meget lidt montering. Den er strikket med forhøjet nakke vha. vendestrik.

Den er strikket med rundt bærestykke til at begynde med – senere inddeles til raglan på den sidste del af bærestykket. Fordelen ved dette er, at du kan få den overvidde, du ønsker enten ved at lave flere eller færre udtagninger

Forstykket er viddere end bagstykket, idet der laves udtagningerne foran til brystet.

Desuden er den pyntet med en lille mønsterbort, som kan udelades

Strikkefasthed: 16 m i glatstrik = 10 cm. Brug den pindestr du skal bruge for at opnå strikkefastheden

Her er brugt rundpinde i forskellige længder str. 4.5 mm og str 4 mm til hals- og ærmekanter. Garnet på modellen er Mor Aasegarn.

Størrelsen: Blusens færdige overvidde er i 8 størrelser fra 94 cm – 152 cm færdig overvidde.

A B C D E F G H  
Færdige overvidde 94 101 109 117 124 132 142 152 cm
Vejl. garnforbrug 650 700 750 800 850 900 1000 1100 m

 

Vælg den størrelse, der kommer tættest på den overvidde du ønsker. Den sidder pænt både tæt til og også med ekstra overvidde