Beskrivelse
Vildmedstrik er strikket rundt oppefra og ned og ud i ét, hvilket betyder at den er uden sammensyninger. Opskrift til hue og håndledsvarmere kan tilkøbes
Den kan nemt prøves undervejs. Trøjen er med forhøjet nakke og rund halsudskæring, som formes vha. vendepinde.
Den har indsatte ærme med sadelskuldre, som formes og strikkes med fra begyndelsen
Borten strikkes kun med én farve ad gangen og fremkommer vha. fremhævede masker -nogle strikkes – nogle tages løst af.
Diagram og beskrivelse følger med. Ærmerne kan evt. strikkes ensfarvet
Montering: Kun få ender, der skal hæftes.
Strikkefastheden 18 m x 27 omgange = 10 x 10 cm i glatstrikning efter vask.
Her er brugt p 5 mm. Til kanterne er brugt 4.5 mm. Brug den str. pind du skal anvende for at opnå strikkefastheden (i bredde og i højden)
Garnforbrug er vejl. og angivet til et garn, der matcher strikkefastheden. Strikker du som jeg med to tråde skal du have det dobbelte antal meter. Det kan variere afhængig af længden du ønsker – her beregnet ca. 36 cm fra underarm
A | B | C | D | E | F | G | H | I | J | K | ||
Færdig overvidde | 87 | 93 | 100 | 103 | 106 | 113 | 120 | 123 | 126 | 133 | 140 | cm |
Vejl garn i meter | 750 | 775 | 825 | 850 | 875 | 900 | 950 | 1000 | 1050 | 1100 | 1150 | m |
Modellen er strikket i 2 tråde Blackhill Højlandsuld fra garnudsalg.dk. Af kontrastfarven vil 50 gr være nok.